Teater til skoler og uddannelser

Hos Teater Nordkraft har I mulighed for at booke teater til udskolingen (7.-10. klasse) og  ungdomsuddannelser. Dette gøres gennem vores bookingportal.

Det er ikke altid nemt at være barn eller ung, og derfor kan det være gavnligt for dem at opleve en teaterforestilling, hvor nye perspektiver er i fokus. På den måde kan vi være med til at udvide og danne deres syn på tilværelsen og sig selv.

Kunst udvikler os som mennesker. Kunst bombarderer vores sanser og følelser, og smutter ind af sprækker vi ikke vidste vi havde. Kunst giver os mulighed for selvrefleksion; mulighed for at se os selv klart og skabe en forandring. Det er vigtigt for alle, men især for mennesker under opbygning.

Som underviser på en uddannelsesinstitution eller som folkeskolelærer har vi ved Teater Nordkraft unikke muligheder for at kombinere en teaterforestilling med materialer til undervisningsforløb og klassediskussioner, hvis I måtte have specielle ønsker til, hvordan sådan en dag i teatret for skolebørn skulle foregå.

Skoleforestillinger for ældre elever

Vi tilbyder altid flere forskellige typer af teaterforestillinger til skoler, så vi kan give en god oplevelse til den enkelte gruppe af unge. Når I booker en skoleforestilling for ældre elever, er der flere forskellige muligheder for klassen. Vi ønsker at være i tæt dialog med eleverne, så de kan få et indblik i, hvordan teater foregår. Samtidig vil de kunne bidrage til udvikling af vores materiale. 

Book virksomhedsbesøg i kombination med teater

Det er altid dejligt med et afbræk fra skolebænken, og derfor vil eleverne højst sandsynligt glæde sig til et besøg hos os. Udover at vi hos Teater Nordkraft giver elever mulighed for at opleve professionel scenekunst, så tilbyder vores virksomhed også meget andet. Vores mange medarbejdere i Teater Nordkraft har mange forskellige jobs og uddannelser, hvilket kan give eleverne et indblik i, hvordan vores meget forskellige personale samarbejder på kryds og tværs.

Kombinér en skoleforestilling og et virksomhedsbesøg hos Teater Nordkraft, og eleverne kan få et indblik i en kreativ og innovativ hverdag hos os. 

Book billetter til skole eller ungdomsuddannelse

Billetter til skoler og ungdomsuddannelser koster 65,- per elev og medfølgende lærere er gratis. Billetterne bookes via Teater Nordkrafts bookingportal.

Kontakt os:
Sidder du med spørgsmål til et besøg hos os eller andet, så er du velkommen til at kontakte os på e-mail: skole@teaternordkraft.dk.

Vi er altid åbne for ideer til, hvordan din skole eller klasse kan inddrages i tættere samarbejde med os.