Tour de chambre

Tour de chambre

Efter romanen Tour de chambre af Tine Høeg. Bliv forført af Tine Høegs tankevækkende og morsomme fortælling om venskab, forelskelse og begær.

Asta er forfatter. Hun skriver på sin anden roman, men hun kan ikke få hul på den. Igennem skriften og erindringen, føres vi frem og tilbage mellem Astas spæde ungdom fuld af tvivl og hendes tredje ungdom i 30erne, hvor hun alene og kejtet forsøger at finde sig til rette i en verden af voksne. Asta står stille, imens uret tikker, og tiden bliver ved med at gå.

Da Asta får en invitation til en mindehøjtidelighed, vælter minderne om hendes gamle kollegie frem, om dengang Asta var hemmeligt forelsket i sin bedste veninde Mais kæreste, August. Asta starter forfra på sin roman. Alene med sin tekst skriver Asta sig tilbage ind i de pirrende varme og forbudte følelser, skammen over at bedrage Mai og sorgen over Augusts pludselige død. Det hele begynder at komme tæt på igen. Venskabet med Mai, der både har barn og forliste kærlighedsforhold i bagagen, er Astas eneste anker i virkeligheden. Nu ligger Astas færdige, altudleverende selvportræt som en bombe under deres venskab.

Husinstruktør Sigrid Strøm Reibo sætter Tine Høegs humoristiske og poetisk legende ord på scenen sammen med et stærkt hold skuespillere.

 

Varighed ca. 1 time og 40 minutter uden pause
Anbefales fra 15 år
Gæstespil fra Det Kongelige Teater
Forestillingen kan også bookes som skoleforestilling via Teater Nordkrafts Bookingportal HER

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft - Gæstespil af Det Kongelige Teater
  • Spilleperiode
    15.
    November -
    16.
    November
    2021
  • Tider
    19.30
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    100-205 kr.
  • Kategori
    Unge/Voksne
Medvirkende

Olivia Joof, Fanny Louise Bernth, Mathias Rahbæk Skov, Mikkel Becker Hilgart, Karen-Lise Mynster og 1 musiker

Bagom
Iscenesættelse
Sigrid Strøm Reibo
Scenografi og kostumedesign
Astrid Lynge Ottosen
Dramatisering
Tine Høeg