Dit Lort Mit Show

Beskrivelse
Anmeldelser

Dit Lort Mit Show

Genbrugsguld er fuld af historier – hvad er din?

Fra TeaterKRAFT-projekt til vandreforestilling: Dit Lort Mit Show er en poetisk og varm undersøgelse af de små og store verdener der dukker frem, hvis man dykker ned i historierne om de genstande der er til salg i Den Blå Avis og Gul&Gratis.

Den Blå Avis og Gul&Gratis er magiske steder, hvor mennesker og ting mødes, skilles, byttes, sælges, købes og foræres.

Én gammel kvindes ragelse er en ung piges skat, og én mands nybyggede garage fyldes op af en anden mands tvangsauktion, men hvad fortæller tingene om de mennesker som sælger dem?

I denne forestilling forfølger vi ting og sager til salg i Aalborg og omegn. Tingene vil føre os til ejerne og de historier som hører til.
Vil historierne om Nordjyllands ragelse og genbrugsguld føre os tættere på det at være menneske i Nordjylland?
Tættere på det at være menneske?

I november og december 2019 rejste Teater Nordkrafts skuespillere rundt i kommunen og indsamlede gode fortællinger om genbrugsguld i Nordjylland. ‘Dit Lort Mit Show’ spillede derefter på mindre spillesteder rundt i hele Aalborg Kommune i februar og marts 2020, og nu genopsætter vi forestillingen til at spille to gange ekstra på Teater Nordkraft, til alle dem der ikke nåede at få den set i første omgang, og alle dem der ikke kan lade være med at gense den.

Varighed: 80 minutter uden pause

 

DIT LORT MIT SHOW ER BASERET PÅ INTERVIEWS MED ANONYME BORGERE I AALBORG KOMMUNE

Pressen skriver...

Gregers Dirckinck-Holmfeld
“Hjertegribende genkendeligt" "Vi sidder midt i det hele som tilskuere, ved små kaffeborde." "de tre skuespillere, Jakob Hannibal, Jela Natius Abildgaard og Petrine Agger – den sidste har undfanget idéen – udfolder den yndefuldeste fortællekunst, sindigt, vittigt, balstyrigt, forklarende eller forstående gengiver de, hvad folk har fortalt dem" "rammer herligt og overraskende plet mange gange.”
Max Meldgaard, Nordjyske
“Teater Nordkraft rykker tæt på Nordjylland. De tre skuespillere er alle fra teatrets ensemble, og de har i fællesskab skabt en sand hjerteknuser af en forestilling”
Trine Wøldiche, ISCENE
“"velklingende og morsomt" "Den tilfældige udvælgelse gennem Den Blå Avis’ annoncer har givet historierne en stor spændvidde" "De nære menneskelige fortællinger kan noget særligt, som en dramatiker ikke bare kan opdigte" "publikum havde følelsen af, at det var rigtige mennesker, de så på." ”

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft
  • Spilleperiode
    14.
    August -
    15.
    August
    2020
  • Tider
    Flere spilletider
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    100-205 kr.
  • Kategori
    Unge/Voksne
Medvirkende

Jela Natius Abildgaard, Lærke Schjærff Engelbrecht, Jakob Hannibal

Bagom
Instruktør
Minna Johannesson
Idé
Petrine Agger
Scenograf
Claus Helbo
Lys
Anders Kjems
Tonemester
Niels Valentin
Plakatfoto
Karoline Lieberkind
Pressefotos
Louise Dybbro
Trailer
Jakob Hannibal

Fotograf pressefotos: Louise Dybbro
Fotograft plakatfotos: Karoline Lieberkind