De danser alene

Beskrivelse
Anmeldelser

De danser alene

– et lærestykke af filosoffen Anders Fogh Jensen

Midt på dansegulvet kan man føle sig meget mærkeligt til mode. Man står der, og ved ikke rigtigt, hvem man danser med, hvordan og hvorfor. Men man ved, at man skal udstråle glæde, overskud og energi.

Det er projektsamfundets dans. Et samfund, hvor et stort antal forbindelser opstår og forgår hurtigt igen. Hvor reglerne er væk, og det handler om at sige ja til det hele. Det er en positivitetskultur, hvor alting er muligt, men intet er sikkert.

DE DANSER ALENE er ikke en forestilling om dans. Men et forsøg på at vise, hvordan hele vores kultur og de sociale bånd har ændret sig de sidste fyrre år. Fra et samfund med klare retningslinjer og forudsigelighed til et projektsamfund fyldt med midlertidige engagementer, ad hoc-løsninger, overfladiske relationer og halve aftaler. Som menneske i projektsamfundet skal du være udadvendt, fleksibel og omstillingsparat – og det skræmmende er ikke længere at blive udnyttet, men ikke at blive udnyttet.

 

DE DANSER ALENE er en forestilling om at være projektmenneske i mulighedernes uophørlige manege.

 

Varighed ca. 1 time og 20 minutter uden pause
Anbefales fra 15 år
Gæstespil fra Mammutteatret
Forestillingen kan også bookes som skoleforestilling via Teater Nordkrafts Bookingportal HER

Pressen skriver...

JP
“Hjerneudfordrende teater, hvor ord og sceniske billeder konstant ægger vores verdensbillede”
Den 4. Væg
“Fantastisk underholdende og tankevækkende forestilling!”
Berlingske
“Flot dramatikerdebut med en præcis, provokationspirrende tekst”
Kulturkupéen
“En perle af en moderne, filosofisk forestilling”
CPH Culture
“Intellektuelt stimulerende ”
Gregers DH
“Et vittigt og ironisk lærestykke”

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft - Gæstespil af Mammutteatret
  • Spilleperiode
    30.
    Marts -
    31.
    Marts
    2022
  • Tider
    19.30
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    100-205 kr.
  • Kategori
    Unge/Voksne
Medvirkende

Ida Cæcilie Rasmussen, Tina Gylling Mortensen m.fl.

Bagom
Instruktion og scenografi
Egill Pallson
Dramatiker
Anders Fogh Jensen
Støttet af
Statens Kunstfond

Fotos af: Per Morten Abrahamsen