Comedy Night 4/6 2021

Comedy Night 4/6 2021

Du kommer lidt sjovere gennem ugen med en Comedy Night, og så koster det endda kun 100 kr. at være med!

Satire, charme og selvironi på en helt almindelig fredag. Hyggelige aftner på Teater Nordkraft, hvor du kan grine af aktuelle begivenheder, fastlåste fordomme og din nabo.

Comedy Night løsner de låste skuldrer, rusker i den sarte selvopfattelse, og blødgør de stivnede ansigter – i denne tid trænger vi til at grine lidt af magthaverne, hinanden og måske især os selv!

Den politiske satire og den lune danske selvironi har i mange år været ventilen, som gør, at vi kan holde til at være i den hverdagens trykkoger. På udvalgte fredage gentager vi succesen fra sidste år og læner os tilbage, mens vi knapper smilerynkerne op.

 

En Comedy Night hos Teater Nordkraft varer 2 x 45 minutter + pause, hvor vi altid har besøg af to forskellige komikere fra Comedyklubben og en vært til at styre showet.

 

Denne Comedy Night får vi besøg af:

Aftenens vært er komiker Valdemar Pustelnik. Siden 2009 har Valdemar optrådt på scener over hele landet. Valdemar er vært på podcasten “Den dumme dumme quiz”, og har spillet med i en række tv-produktioner, bl.a. “Simon Talbots Sketchshow” på TV2 Zulu og “Store Lars” på Viasat. Valdemar har 4 soloshows i bagagen og spillede i 2019 og 2020 sit nyeste show “Dansk, danskere”.

Jacob Wilson har hærget den danske comedy-scene med sin vanvittige komik og sit strittende kropssprog siden 2002. Hans talent for tilværelsens skæve vinkler og evne til at finde den svidende eller sjove bemærkning blev i en årrække dyrket som morgenvært på Radio 100FM. I 2010 gik han primetime som vært på TV2s store underholdningssucces “Bingo Banko” sammen med Simon Talbot.

Jacob Wilson har senest kunnet opleves i sit anmelderroste one man show “Live fra Comedy ZOO”, der blandt andet fik fire hjerter og “teknisk suveræn og rigtig, rigtig sjov” med på vejen af Politiken, samt som stærkt charmerende og satirisk morsom nyhedsvært i TV2s “Live fra Bremen”.

Brian Mørk er standup komiker og manuskriptforfatter, bedst kendt for sit talkshow Brian Mørk Show, der idag udsendes som en af Danmarks mest populære comedy podcasts.
Brian har været med i mange forskellige TV-udsendelser på både Danmarks Radio og TV 2. Blandt de udsendelser, som han har medvirket i er Talegaver til Børn og det efterfølgende Comedy Aid.

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft & Comedyklubben
  • Spilleperiode
    4.
    Juni
    2021
  • Tider
    19.30
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpris
    100 kr.
  • Kategori
    Comedy