Aftenlandet

Aftenlandet

NB: Forestillingen er flyttet fra d. 11. juni til d. 15. juni kl. 19:30!

‘Aftenlandet’ skulle have spillet på Teater Nordkraft d. 11. juni kl. 19:30, men grundet Coronavirus har vi været nødsaget til at flytte forestillingen til d. 15. juni kl. 19:30 i stedet. Alle gæster der har haft billet til d. 11. juni har fået tilsendt nye billetter på mail til d. 15. juni. Gæster der er forhindret i at komme til den nye spilledato bedes kontakte billet@teaternordkraft.dk for refundering af billetprisen.

Vi følger selvfølgelig alle sundhedsstyrelsens retningslinjer, så alle vores gæster kan få en tryg teateroplevelse, når de besøger os i Teater Nordkraft.

 

Årets afgangsforestilling for skuespillereleverne på årgang 2017-2020

Igen i år får vi besøg af afgangsholdet fra Skuespillerskolen Ophelia, der gæster os på deres turné rundt i landet med deres afgangsforestilling.

Om forestillingen
En rasteplads nær en europæisk grænse. På cafeteriaet GET IN står man klar til at servicere motorvejsgæsterne. En lettisk lastvognschauffør. Et belgisk par på fornøjelsestur. En mor og hendes to piger på jagt efter glemte europæiske kulturer. En bevæbnet vagtværnsmand.

En syrisk kvinde dukker op i cafeteriaet. Og på parkeringspladsen udenfor samler sig andre. Flygtninge. Dørene til cafeteriaet bliver låst, og det, der kun var et kort stop på vejen, bliver til et drama om hvem, der er ude og hvem, der skal lukkes ind.

Julie Maj Jacobsens stærke poetiske tekst forløses af Ophelias talentfulde afgangshold. Se ni nyuddannede skuespillere folde sig ud i denne højaktuelle forestilling.

Varighed: Endnu ukendt

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft
  • Spilleperiode
    11.
    Juni -
    15.
    Juni
    2020
  • Tider
    19:30
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    70 kr.
  • Kategori
    Unge/Voksne
Medvirkende

Afgangsholdet fra Skuespillerskolen Ophelia