150 meter til i morgen

Beskrivelse
Anmeldelser

150 meter til i morgen

Efter kæmpe succes med fyldte sale, genopsætter vi Teater Nordkrafts uimodståelige musikalske hyldest til Aalborgs mest berømte vej: Den 150 Meter lange Jomfru Ane Gade – GADEN!

Jomfru Ane Gade er grænseløst generøs. Her er højt til loftet, plads til at skeje ud, fucke op og gå amok – her møder alle alle, folk danser ind og ud af hinandens liv for en enkelt nat – og når morgenen gryr, er intet det samme.

Du har 150 meters mulighed for at forandre dit liv. Hvis du tør! Denne forestilling handler om at kaste sig ud der hvor man ikke kan bunde, om at miste fodfæstet – drukne, men klokken 5 om morgenen alligevel tage ja-hatten på, og tro på at der stadig er tid til at nå det der ene kys som kan forandre livet for altid.

DJ’en er aftenens vært, og hele salen fester – forbered dig på en blanding af en festlig aften i byen og en tur i teatret.

Spænd sikkerhedsbæltet op, og kom med os ned i kaninhullet!

NB: Forestillingen er fra 18 år
Varighed: 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Pressen skriver...

Publikum
“TAK for en usædvanlig teateroplevelse, som krævede lige så meget af publikum, som af skuespillerne! Det VAR fantastisk og medrivende”
Kulturkongen, John Knudsen
“Opfordring til dem der endnu ikke har nået at se forestillingen: Tag med på en energisk, farverig og sjov tur i Gaden... her bliver alle sanser påvirket. Fantastisk oplevelse - Tak til Nordkraft.”
Kulturkongen, Ronny Nielsen
“Så er der fest i gaden”
Ungt Teaterblod, LÆRKE HOLST THOMSEN
“Man bliver draget med ind i gadens stemning, inden man overhovedet får sat sig til rette på sin plads i Teater Nordkraft. Her bliver man mødt af Kenneth som er ”Kongen af Gaden”, der spilles af Jela Natius Abildgaard. [...] ”Gaden” er så at sige rykket ind på teatret!”
Publikum
“Tak for en skøn, sjov og fantastisk anderledes aften med “150m til imorgen” I gjorde det mega godt. 5 meget store stjerner for den forestilling.”
Nordjyske, Max Meldgaard
“Det er længe siden, jeg har grinet så meget af en teaterforestilling”
Information, Trine Wøldiche
“[...] Minna Johannessons kaotiske og farverige hyldest til Jomfru Ane Gade på Teater Nordkraft i Aalborg.”

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft
  • Spilleperiode
    29.
    Januar -
    20.
    Februar
    2021
  • Tider
    19:30
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    100-205 kr.
  • Kategori
    Unge/Voksne
Medvirkende

Jakob Hannibal, Jela Natius Abildgaard, Alexander Clement og Lærke Schjærff Engelbrecht

Bagom
Instruktør og Manuskript
Minna Johannesson
Scenograf
Palle Steen Christensen
Lysdesigner
Mathias Hersland
Belysningsmester
Steffen Illfeldt
Musiker og lyddesign
Johannes Smed
Tonemester
Niels Valentin
Kostumier
Elsebeth Hede
Rekvisitør
Morten Kamuk Andersen, Theresa Breitenstein
Trailer
Anders Bigum
Plakat
Karoline Lieberkind

Fotograf: Karoline Lieberkind