FORTÆLLINGER PÅ FLUGT

- I samarbejde med DFUNK (Dansk Flygtningshjælp Ungdom)
01. januar
Fra 16 år
Unge flygtninge fortæller: De har alle oplevet at flygte - og starte et nyt liv i Danmark

Kom og oplev magien, når unge flygtninge fortæller – ærligt og direkte  – om deres oplevelser i en live storytelling forestilling. Mød Babishayini, som flygtede alene fra krigen i Sri Lanka, Hagos fra Eritrea, som bor i Vrå, adskilt fra sin kæreste og deres fælles barn og 5 andre unge med hver deres unikke historie.

De 7 unge er ikke debattører eller retorikere. De er almindelige mennesker med ualmindelige historier. Historier om flugten, livet før krigen eller tabet af identitet og tryghed. Historier om sjove misforståelser på sprogskolen, nye venskaber eller spørgsmålet om, hvor længe man bliver ved med at være flygtning.

 TANKERNE BAG

I 2015 talte vi om ’flygtningestrømme’ ind over Danmark. Siden da har debatten flyttet sig og ’strømmen' er stilnet af. Men uanset hvilken debat, der fylder i medierne, så forsøger flygtninge hver dag at skabe sig en hverdag i deres nye hjem. Hvad betyder det at blive sat i en politisk og juridisk bås som ’flygtning’, at ramle ind i et system og i nye kulturer, der har holdninger til din ’status’, men ikke din person? Hvordan insisterer man på at have sin egen historie midt i alt det?

 

BEMÆRK

Forestillingen er udsolgt. Men vi opfordrer til, at du dukker op "på døren". Vores erfaring er nemlig, at der ofte er uafhentede billetter at få.  

 

 

Præsenteres af

DFUNK – DANSK FLYGTNINGEHJÆLP UNGDOM DFUNK er en landsdækkende ungdomsorganisation, der skaber sociale netværk og formidler viden blandt unge med og uden flygtningebaggrund. De bidrager til den demokratiske debat om flygtninge og sætter ansigt på de mennesker, det drejer sig om.
find vej Vi bor på Teglgårds Plads 1 i Aalborg google maps
gå ikke glip af vores forestillinger! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyt om forestillinger og arrangementer. Du kan altid nemt melde dig fra igen.