Foredrag

Samtaler om tiden og kunsten

- foredrag
05. oktober
5. oktober
To aftener med foredrag og samtaler på Teater Nordkraft – om menneskets nære relationer før og efter digitalisering og velfærdssamfund.

I gamle dage var tætte relationer livsnødvendige for os. Vi havde brug for at mærke, at vi havde brug for hinanden, for det var parforhold, familier og stammefællesskaber, som holdt os i live. Forpligtende fællesskaber var vores chance for at overleve i en farlig verden.

I 2018 kæmper vi ikke længere for vores overlevelse hver dag, og vi er ikke længere nødt til at indgå i fællesskaber, som forpligter os. Vi har endelig fået mulighed for at realisere os selv og forfølge vores individuelle projekter, og vi kan frit vælge og vrage mellem potentielle livspartnere, alt efter hvad vi har lyst til. 
Men hvad gør det ved vores evne og lyst til at indgå i nære relationer til andre, når vi ikke længere er hinandens værn mod sabeltigre, naturkatastrofer og pludselig død?

Er kærligheden i al sin skrøbelighed den del af os, som er mest menneskelig, eller er vi så stærke individer nu, at vi er vokset fra den?
Teaterchef Jakob Højgård Jørgensen, Teater Nordkraft, blev nysgerrig på det paradoks, der ligger i, at friheden til selv at bestemme over vores kærlighed og erotik måske gør, at vi vælger den fra. 
Han har inviteret to eksperter, en realist og en romantiker, til dybdeborende oplæg og samtaler om emnet, og teatrets ensemble vil give deres bud på, hvordan kunsten måske og måske ikke kan være med til at perspektivere denne del af menneskelivet.

Lene Tølbøll er realist, sociolog og ph.d. ved AAU og har beskæftiget sig indgående med moderne familiemønstre, urbane relationer og det oplyste moderne menneskes fravalg af børn og familie.

Tem Frank Andersen er romantiker, ph.d. og forsker ved AAU, og han har særligt interesseret sig for menneskelige relationer på sociale medier og netdating.

Varighed:
2 gange

Startdato: 
Onsdag d. 12. september 2018 kl. 19:15

Slutdato:  
d. 5. oktober 2018 kl. 19.15 kl. 19.15

Sted
Teater Nordkraft
Teglgårds Plads 1
9000 Aalborg

De to aftner er et samarbejde med Folkeuniversitet i Aalborg. Billetter til de to foredrags- samtaleaftner koster 175 kroner, billetter købes på Folkeuniversitetet her 
Hvis du har TeaterKort til Teater Nordkraft i efteråret 2018, kan du komme på døren og gå direkte ind. 

find vej Vi bor på Teglgårds Plads 1 i Aalborg google maps
gå ikke glip af vores forestillinger! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyt om forestillinger og arrangementer. Du kan altid nemt melde dig fra igen.