En del af Live Art for Børn

Mundane Heroics

- En del af Live Art for Børn
15. oktober
15.-16. oktober
Spiller den 15. og 16. oktober i Karolinelund kl. 14:00

I Mundane Heroics mødes rollespil, kunst og en gruppe af unge fra Sverige, Danmark og Finland. Sammen skaber de en serie af levende billeder i det offentlige rum. De maler og ombygger husholdningsgenstande og bruger dem som rekvisitter.

De hackede og modificerede hverdagsgenstande er blevet malet, ombygget og kombineret af deltagerne, så de på samme tid fremstår fortrolige og fremmede. Objekterne bæres og bruges som rekvisitter af deltagerne, der kombinerer fantasy fiction med elementer fra deres hverdag. Med overdrevne og stiliserede udgaver af forskellige hverdagshandlinger, de fleste udfører dagligt uden at tænke over det, optræder de unge som hverdagens helte i en række ordløse, heroiske og daglige optrin i det offentlige rum.

Mundane Heroics er en kombination af Live Action Role Playing, performancekunst og skulptur. Projektet er organiseret af billedkunstneren Kristoffer Ørum, der har arbejdet med LARP i mere end et årti og hans medkunstner Nilas Dumstrei i samarbejde med Live Art Denmark.

Kristoffer Ørum er en tværfaglig kunstner, forsker og organisator med base i København, Danmark. Han udforsker nutidige forestillinger om den digitale hver dag, hvordan de fortællinger, vi skaber om vores liv, cirkulerer og omsættes, og hvad det betyder for de måder, vi lever på til daglig. Hans arbejde er blevet vist i etablerede institutioner, som MUSA Museum auf Abruf i Wien og SESI Cultural Center i Sao Paulo, Flux Factory i New York og i projekter på internettet og sociale netværk. Han har to MA i kunst fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Goldsmiths College i London. Han har været professor ved Fyns kunstakademi og kunstnerisk forsker ved Uncertain Archives, Københavns Universitet.

Nilas Dumstrei bor i København, Danmark. I en vedvarende undersøgelse ser kunstneren på teksturelle og materielle begreb om deltagelse og den tilknyttede psykologi og generelle adfærd. Han anvender LARP-metoder (live-action-rollespil) og skulpturelle processer gennem en samarbejdende kunstbaseret praksis. Kunstneren engagerer et publikum som forfatter og udøver af midlertidige rum til at repræsentere alternative virkelighedskonstruktioner og andre fantasier. Blandt andet har han skabt flere installationer og deltagelsesbaserede værker på festivaler som Black Box Copenhagen eller The Smoke, og han har udstillet sit arbejde på forskellige udstillingssteder indenfor den nordiske kunstscene.

 

Fra 4 år og opefter. Visningen er gratis at overvære. 

 

Spiller både den 15. og 16. oktober i Karolinelund kl. 14:00 begge dage.
Kræver ingen tilmelding, bare mød op! 

 

find vej Vi bor på Teglgårds Plads 1 i Aalborg google maps
gå ikke glip af vores forestillinger! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyt om forestillinger og arrangementer. Du kan altid nemt melde dig fra igen.