Comedy

Comedy Tirsdag 14/4

- Med Elias Ehlers og Lasse Madsen
14. april
Kom forbi når nogle af Danmarks dygtigste komikere besøger Teater Nordkraft

Du kommer lidt sjovere gennem ugen med en Comedy Tirsdag, og så koster det endda kun 100 kr. at være med! 

Satire, charme og selvironi på en helt almindelig tirsdag. Hyggelige aftner på Teater Nordkraft, hvor du kan grine af aktuelle begivenheder, fastlåste fordomme og din nabo. 

Comedy Tirsdag løsner de låste skuldrer, rusker i den sarte selvopfattelse, og blødgør de stivnede ansigter – i denne tid trænger vi til at grine lidt af magthaverne, hinanden og måske især os selv!

Den politiske satire og den lune danske selvironi har i mange år været ventilen, som gør, at vi kan holde til at være i den hverdagens trykkoger. På udvalgte tirsdage i foråret 2020 gentager vi succesen fra sidste år og læner os tilbage, mens vi knapper smilerynkerne op.

 

Denne tirsdag aften har vi fornøjelsen af at præsentere:


Elias Ehlers, som er fra den nye bølge i dansk stand-up. Efter han vandt DM i Stand-up i 2006, har han etableret sig som en unik stemme på den danske stand-up scene og en af landets allerdygtigste komikere. Med sine tre meget roste oneman-shows - ”Fucking Glad”, "Helt perfekt" ”Far” har Elias Ehlers bevist hvordan han på sin helt egen måde både kan fortælle historier og får publikum til at bryde sammen af grin.

Lasse Madsen, der har optrådt i en del år efterhånden, og er kendetegnet ved sin jyske charme, stærke jokes og ektraordinærer gode improvisation. Han var æsel ved Zulu Comedy Galla 2017 og har det seneste år haft succes på DR Ultra Snydt med Mahamad Habane, der opnåede en nominering til TV Prisen. Han er altid en garanti for et godt stand up show.

Aftenens vært er Niels-Peter Henriksen, som er sjov, lidt grov og meget sympatisk. Den erfarne 44-årige komiker, leverer stand-up med dyb selvironi og pointer, der rammer lige i mellemgulvet. Siden han startede i 1997, har han underholdt alle tænkelige steder - for de indsatte i Statsfængslet Ringe, for de ansatte i det danske politikorps og i en tipi, for Hammel Kommune...trist men sandt, trist men sandt... Men der er ingen tvivl om, at denne mand formår at sejre over et hvilket som helst publikum.

 

Comedy Tirsdag 14/4 // 14. april
Dato Tid Varighed Pris
14.4 19.30 2 x 45 minutter + pause 100,00 kr. Køb
find vej Vi bor på Teglgårds Plads 1 i Aalborg google maps
gå ikke glip af vores forestillinger! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyt om forestillinger og arrangementer. Du kan altid nemt melde dig fra igen.