Besøg af Det Kongelige Teater

Præsidentinderne

- En vanvittig og grotesk komedie
14.-16. november
”Selv om lortet er usynligt for de fleste, betyder det ikke, at det ikke eksisterer. Eller at der ikke er nogen, der skal tage hånd om det.”

Tre rengøringskoner, tre miniaturedespoter, i den nederste del af samfundet tørner sammen og punkterer hinandens livsløgne.

Den østrigske, enfant terrible-dramatiker Werner Schwab debuterede i 1990 med Præsidentinderne - det første af fire dramaer, der fik samlebetegnelsen fækaliedramaer. Stykket er et sønderrivende råb fra samfundets bund. Europas skraldespand. Et råb, der høres endnu i dag.

Præsidentinderne giver på brutal og humoristisk vis stemme til dem, der bogstavelig talt tager hånd om lortet. Stilen er brutal i sit udtryk. Alt udpensles – og det er stærkt underholdende.

Schwab døde af alkoholmisbrug i 1994, bare 35 år gammel, men nåede fra sit gennembrud til sin død at skrive 15 stykker og sætte et skelsættende aftryk på den europæiske dramatik. Lige nu får hans stykker en renæssance på de europæiske scener.

Præsidentinderne er et intenst, modbydeligt og vanvittig morsomt stykke iscenesat af Skuespillets husinstruktør Thomas Bendixen.

Producent

Det Kongelige Teater

Iscenesættelse

Thomas Bendixen

Scenografi og kostumer

Jonas Fly

Lysdesign

Clement Irbil

Oversættelse

Brigitte Kolerus

Medvirkende

Karen-Lise Mynster, Kirsten Olesen og Stine Schrøder Jensen
find vej Vi bor på Teglgårds Plads 1 i Aalborg google maps
gå ikke glip af vores forestillinger! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyt om forestillinger og arrangementer. Du kan altid nemt melde dig fra igen.